Osmannerne (engelsk: the Ottomans): En tyrkisk stamme, som
år 1300 med sin leder Osman (død 1326) dannede et selvstændigt område i
Lilleasien. I 1326 erobrede den Brusa og opførte et sultanpalads. I midten af
1300-tallet fik osmannerne, efter at have hjulpet det byzantinske rige mod
serberne, fodfæste i Europa. Derefter blev Bulgarien angrebet og det serbiske storrige
løbet over ende.
Mod øst gik det ud over de tyrkiske emirater i Lilleasien. I
1453 erobredes det byzantinske riges hovedstad Konstantinopel og omdannedes til
tyrkernes hovedstad under navnet Stambul. Derefter erobredes Valakiet, Bosnien,
Albanien, Moldau og Krim. Senere udstraktes riget (Det osmanniske Rige) til
også at omfatte Syrien og Ægypten samt Ungarn, Rhodos, Bagdad, Aden og
Algeriet. Riget var så mægtigt, at det indlod sig på krige med Østrig, Polen,
Persien og Rusland.
Deltagelsen i 1. verdenskrig blev katastrofal for
Osmannerriget, der måtte afgive det meste af de erobrede områder. Fra 1923 er
grænserne dem, vi kender fra det moderne Tyrkiet i dag. Mønterne, som dette
store rige i 600 år har udgivet, er mangfoldige, spændende og særprægede. Der
findes samlere, der kun har disse mønter som samlerområde. Indtil 1923 havde
alle mønter arabisk skrift. Mange af mønterne har afbildning af en tughra.
Årstallet på mønterne er for det meste vedkommende herskers tiltrædelsesår.
Herudover er ofte også angivet hans regeringsår, og lægges disse to tal sammen,
fås det aktuelle årstal. Dette årstal er angivet efter Hedjra tidsregningen (
A.H.). Efter 1923 indførtes latinske bogstaver i den nye tyrkiske stat.
Lit: A.D. Alderson:
The Structure of the Ottoman Dynasty, Oxford 1956;Joe Cribb: The Coin Atlas,
London 1990 s.136-137
..