ostindisk porcelæn, europæisk betegnelse for kinesisk og japansk
porcelæn, som i 17-1800-tallet bestiltes og fragtedes til Europa af de ostindiske
kompagnier; ofte med europæiske mønstre og våben.
(egentlig kinesisk porcelæn) importeredes til Europa af de ostindiske kompagnier og var meget yndet både før og efter det europæiske porcelæns opfindelse. Det var væsentlig billigere. Udskibningshavnen var Kanton (som har givet navn til dekorationerne med Kanton-emalje), i hvis nærhed lå de store porcelænsfabrikker i Ching-te Chen, som beskæftigede 1 mill. arbejdere.
Det kan være svært at skelne det kinesiske hjemmemarkedsporcelæn fra det "ostindiske", selv om det blev bestilt efter europæisk smag. I terriner, fade, tallerkener, skåle, lysestager, saftkar, kander, krus m.v. genkender man europæiske sølv-, tin- og fajanceformer. Flere berømte danske stel: det molteske, det classenske, det warmingske og Juliane Marie-stellet blev importeret af Det kongelige octroyerede asiatiske Compagni. Der kendes nu ialt 143 sådanne stel - statussymboler i 1700-tallets København.
En almindelig betegnelse for det porcelæn, som de europæiske ostindienkompagnier i 16- og 1700-tallet hjemførte fra Kina.