Mønter og overtro har altid været knyttet sammen. Allerede
tidligt tillagde man mønter stor betydning, hvilket kan ses af, at de har været
brugt som offermønter, bygningsofre, grundstensmønter mm. Mønter fundet i
lappiske offerpladsfund er for det meste gennemhullede, hvilket viser, at de
har været båret som amuletter.
Disse amuletter kunne være egentlige mønter, og her var
motiverne afgørende, idet man valgte kristne symboler og billeder: Guds Lam,
jomfru Maria etc. Amuletter kunne også være specielt fremstillede, og de kunne
i så fald ikke anvendes som betalingsmidler. En af de mere kendte møntamuletter
har motivet med Skt. Georg og dragen (Georgsdaler) på den ene side og jesus på
Genezareth Sø på den anden. Den blev oprindelig båret af soldaterne i 30-årskrigen
1616-1648 og skulle hindre, at ejeren kom galt afsted. Senere er den i vid
udstrækning også brugt af søfolk.
Møntamuletter skal således skabe lykke og velstand samt
beskytte mod ulykker og onde magter. Ligeledes brugtes de i folkemedicinen. I
Tyskland har man især brugt Marien-taler, johannes-groschen, Rabendukat etc.
mod forskellige sygdomme. Døde patienten alligevel, anvendte man også mønter
efter døden. De såkaldte charonsmønter eller dødsmønter blev givet den døde med
i graven, for at han kunne give færgemanden Charon betaling for at sejle sig
over Roden Styx til dødsriget.
Selv i dag spiller overtroen ind. Der bliver stadig smidt
millioner af småmønter i springvand, ønskebrønde, hellige kilder og smådamme
for at få ønsker opfyldt, og finder vi en mønt på gaden, bliver den straks
taget op som en særlig lykkeskilling, hvorefter man spytter på den og stikker
den i lommen.
Lit: Münzen
in Brauch und Aberglauben. Mainz 1982 s.35-78; Keld Grinder Hansen:
Mønter og overtro. NR 1985 nr.2 s.114-121; Keld Grinder Hansen: Og har du penge
.. Kbh 1987 s.41-44.
..