Guldpagode fra Trankebar udmøntet 1789 under Christian 7. (1766-1808).
Pagode – Pagoda: Sydindisk guldmønt kendt fra tidlig
middelalder (500-tallet) til 1800-tallet i utallige varianter. Pagoden blev
også udmøntet af de europæiske lande, der havde besiddelser i Indien.
Englænderne har i Madras præget den i perioden 1643-1815. Denne mønt vejede ca.
3,4 gr. og var lig 42 fannams.
Frankrig har i Pondichery præget den i tidsrummet 1700-1841,
og Holland har også udmøntet den, men kun et enkelt eksemplar er kendt i dag.
Danmark har med forbillede i de indiske og andre landes pagoder præget en
pagode i Trankebar, hvor man i løbet af 6 uger i 1789 slog 18.375 stykker,
hvortil antagelig kommer 1000 stk. til guvernøren selv.
Vægten af den danske pagode er 3,37 g. Den var i forhold til
Scott pagoderne (Porto Novo pagode) en smule bedre, og det har måske bevirket
dens nedsmeltning - i hvert fald er den i dag uhyre sjælden og kendes kun i ca.
11-12 eksemplarer.
Lit: NFM
VII (1925) s.303-308; MN Jan 1975 s.xxv
..