Pandora, med æske. (1882) Malet af Jules Joseph Lefebvre.
Pandoras æske var en hadegave, som Hermes gav den første
kvinde på jorden, Pandora. Den var en del af Zeus' plan om at straffe
menneskeheden for at have tilranet sig ilden.
Prometheus skabte den første mand, Pharenon, og Zeus blev
rasende over, at Prometheus beskyttede menneskene, og sørgede for, at de ikke
fik adgang til ild, hvorfor de var tvunget til at leve uden lys og varme.
Prometheus hjalp nu menneskene ved at stjæle ilden fra Hefaistos og give dem
den.
Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i
Athenes billede og med Hermes' evne til at bedrage. Hun blev sendt til
Prometheus' broder, Epimetheus, sammen med en gave: Pandoras æske. Da hun kom
til menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold
('ondskab' og 'sygdom' osv.) blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken i en
tid, men slap også ud til sidst. Det var dog også et onde, da det – som Hesiod
peger på – kun er dårskab og selvbedrag at nære håb om fremtiden, når fremtiden
ikke kan kontrolleres af mennesket.
Sagnet tjente bl.a. til at begrunde, hvorfor kvinden skulle
have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.
Se Pandora