pa'pyrus (græsk) indtil 5 m højt halvgræs i
Middelhavsområdet Cyperus papyrus; af stænglemes marv fremstilledes i Ægypten
papir.
Papyrus er fremstillet af planten Cyperus papyrus og er et
af verdens ældste skrivematerialer. Papyrus blev udviklet i Egypten ca. 4.000
år før vor tidsregning, og blev en af datidens største eksportartikler for
Egypten, kun overgået af tekstileksporten, og fik en kolossal indflydelse på
Egyptens udvikling. Papyrus blev fremstillet under statsmonopol, og
fremstillingsmetoden forblev en velbevaret hemmelighed.
Så hemmelig, at opskriften på papyrus end ikke blev
nedskrevet, men videregivet mundtligt fra generation til generation af
producenterne. Planten blev betragtet som hellig. Dens blomst symboliserede
solen, mens den trekantede stilk symboliserede det egyptiske tegn for
uendelighed. Planten indgik i ritualerne ved tilbedelsen af de egyptiske guder.
Guden Ra, vises ofte med
blomsten fra Cyperus papyrus.
Cyperus papyrus voksede ved Nildeltaet og langs Nilens
bredder, hvor det kunne forsyne Egypten med det nødvendige råmateriale. Planten
har mange egenskaber, og blev derfor brugt til fremstilling af bl.a både, sejl,
reb og kurve. Den kurv Moses blev lagt i, var lavet af Cyperus papyrus. Da Thor
Heyerdahl byggede RA II i 1970, benyttede han i lighed med de gamle egyptiske
bådebyggere papyrus.
Men det var som skrivemateriale, planten fik den største
betydning. Dels som en enorm indtægtskilde via en stor eksport, og dels fordi
den gav egypterne en helt ny og mere håndterlig måde at opbevare sine
informationer og sin viden på. På papyrus samlede og opbevarede man viden om
religion, filosofi, litteratur, videnskab, kunst, medicin og historie.
Papyrus blev brugt som skrivemateriale i hele
middelhavsområdet, ligesom det blev benyttet længere inde i Europa og i
Sydvest-Asien. Det danske ord papir har sine rødder i ordet papyrus.
Antikt egyptisk papyrus der forestiller guden Osiris
Fremstilling af
papyrus
Fremstillingen af papyrus er en kompleks affære:
- stilken af Cyperus papyrus høstes
- den grønne yderbark fjernes, og marven skæres i lange
strimler
- marven hamres for at knuse fibrene, hvorefter strimlerne
lægges i vand i tre dage, så fibrene bliver bøjelige
- strimlerne skæres i passende længder, og placeres på et
bomuldsunderlag, så de overlapper hinanden med ca. 1 mm
- et nyt lag strimler lægges vinkelret ovenpå med samme
overlapning
- de to lag hamres nu hårdt, så de bankes sammen til et
enkelt lag
- endnu et stykke bomuld lægges ovenpå, og det hele lægges i
en presse, hvor det tørres
- tørreprocessen tager normalt i alt 3 dage, med hyppig
udskiftning af bomuldsstofferne
- herefter gnides papyruset med elfenben eller
muslingeskaller for at give det en glat og ensartet overflade
Indtil papiret kom til Egypten i begyndelsen af det 10.
århundrede var papyrus uden konkurrence som skrivemateriale i Egypten. Men
fremstillingen af papir var billigere, og krævede ikke samme komplicerede
arbejdsprocesser som fremstillingen af papyrus, og ganske hurtigt blev papiret
det foretrukne skrivemateriale.
I Europa havde pergamentet fortrængt papyruset som
skrivemateriale allerede i det 3. århundrede.
Med tiden forsvandt planten Cyperus papyrus helt fra Nilens
bredder, og kunsten at fremstille papyrus gik tabt.