Pari kalder man kursen på mønter og pengesedler, når prisen,
der må betales for dem, er lig deres pålydende værdi. En mønt står over pari,
hvis den bliver udgivet til en højere værdi, end dens metalværdi, dvs. at
mønten betinger en opgæld, eller at der er tale om agio.
Står mønten under pari, er der tale om tab, underkurs eller
disagio.
Når mønter tilhører samme møntsystem, taler man kun om kurs,
hvis deres indbyrdes ombytningsforhold afViger fra deres nominelle værdi
forhold. Ellers forstår man ved pariværdi det samme som den nominelle værdi.
Mønter siges at være i pari, så længe de indbyrdes kan ombyttes i
overensstemmelse med deres pålydende. Ved mønter af forskellige systemer
(møntfødder) vil værdi forholdet være bestemt af metalindholdet, og mønternes
pari beregnes ved sammenligning af metalværdien ud fra udmøntningsformlen.
Pengesedler, der i ældre tid sattes i omløb og blev gjort
uindløselige, faldt ofte i kurs over for mønter i sølv og guld. Først når der
var fuld tillid til sedlerne igen, og staten evnede at indløse dem til fuld
møntværdi, taler man om, at sedlerne har nået pari igen.
..