parthisk kunst (under partherne ÷256-226) i Mesopotamien og
Persien; blandet græsk og orientalsk; store paladsanlæg.
Udviklede sig i Partherriget (250 f. Kr. - 226 e. Kr.), grundlagt efter Alexander den Stores erobring af Persien i 330 f. Kr. Denne græsk-persiske kultur absorberede hellenistiske indflydelser og udviklede en national persisk kunst. De plastiske græske former i skulpturen forsvandt lidt efter lidt til fordel for den stivere frontalitet, og motiverne er typisk persiske: kampscener, jagtscener, religiøse ceremonier etc.
Græske elementer bevaredes kun i arkitekturens ornamentik, hvor de også efterhånden blev stærkt assimileret. Parthisk kunst begrænsede sig ikke til Partherriget, men bredte sig til store dele af Orienten: Mellem rusland, Centralasien, Indien, Arabien og Ægypten.