Logo

Pasning af læder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Læder er et levende materiale, der er ømtåleligt over for udtørring. Stærkt lys, luftforurening og fugt har også skadelig indvirken.
Læder, som er blevet udsat for fugt, skal tørre langsomt og ikke i nærheden af en varmekilde.
Læder skal smøres ind et par gange om året i en læderfedt, der bevarer overfladen blød og smidig, og som forhindre;, at læderet bliver skørt og sprækker.
En fin overflade kan også fås ved at vokse med hjemmelavet voks. Man kan endda benytte ufarvet skocreme, der stryges meget tyndt på og poleres efter et stykke tid. Skocremen virker dog kun på overfladen og trænger ikke ind som læderfedtet.
Læderolie, som kan købes i læder- og hesteudstyrsforretninger. Gnub eller pensl rigeligt olie på overfladen til læderet er mættet. Anvend ikke olien pålyst læder, da dette mørkner af behandlingen.

Rengøring
Læder suger fedt til sig, og fedtpletter er derfor svære at få væk. Ofte gør man ondt værre ved at gnide på pletten. Man må se på fedtpletterne som en naturlig del af møblets aldring og trøste sig med at pletterne flyder sammen og ses mindre, efterhånden som læderet får yderligere patina.
Overfladisk smuds fjernes med sadelsæbe, der kan købes i lædervareforretninger. Gnid med en fugtig svamp mod sæben, så der kommer skum og arbejd med cirklende bevægelser på læderet. Tør af med en ren, hårdt opvreden svamp; men vær ikke for grundig, sæben giver fedt til læderet, så det skader ikke, at der bliver rester tilbage. Gnid til sidst med en blød klud for at give det glans. Efterbehandles med læderpolish eller ufarvet skocreme for at give det større modstandskraft mod vand og pletter.

Reparation
En revne i læderet kan laves med en skind eller stoflap på bagsiden. Det er bedst at anvende træ lim, men man kan også her benytte kontaktlim, hvis ikke møblet er en værdifuld antikvitet med gammelt læder på. Er man usikker, er det dog bedst at anvende trælim. Skær en lap til af samme type og farve som det læder, der skal repareres. Beregn ca. 2 cm i overlapning. Tegn diskret rundt langs hullets kanter. Tynd lappens kanter så meget som muligt ud med en skarp kniv, så der ikke opstår en synlig kant omkring reparationen.
Påfør trælim eller kontaktlim i et tyndt lag på lappen fra markeringen ud mod kanterne. Er de beskadigede læderkanter løse påføres også disse lim, og de trykkes ned mod lappen. Anvender man kontaktlim, lader man limen tørre nogle minutter, til den ikke længere klæber. Kontaktlim limer med det samme, så lappen kan ikke flyttes, og skal altså sidde rigtigt første gang!
Hvor læderet sidder mod stopningen, må man lirke lappen - med påstrøgen kontaktlim, som har fået lov at tørre lidt - på plads under det ødelagte læder. Stryg derefter, med en spartel, kontaktlim rundt langs de lasede kanter mod lappen og pres kanterne ned.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (12 stemmer)
Siden er blevet set 5.364 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her