Pengehistorisk Museum der i sin tid blev opbygget af O.P.
Vendeltoft (1903-1991), havde først til huse i Frederiksborg Bank i Slotsgade i
Hillerød, men efter de mange banksammenslutninger sørgede Den Danske Bank for
lokaler til den store og spændende samling.
Disse var dog beliggende i Ejby, hvor man på forhånd skulle
aftale tid, hvis man ville bese samlingen, hvilket ikke var særlig praktisk. I
juni 1995 fik museet imidlertid nye og bedre forhold hos Alm. Brand, Slotsgade
38 i Hillerød, hvor den kan beses i den almindelige åbningstid.
O.P. Vendeltofts datter Kirsten Vendeltoft står for
samlingens videreførelse.
Lit: MN 1975 s.72-74.
..