Dansk penning fra Svend Estridsens tid (ABR).
A: middelalderens vigtigste mønt: Oprindelig var den en næsten ren sølvmønt og vejede ca. 1 g, men sølvet erstattedes siden af kobber, og vægten faldt til ca. 1/2 g. Penningen er udviklet af denaren, og herhjemme ganske som i England forkortedes penning med et d.
Penning sloges sidste gang i Danmark i 1602.
Penning er en ældre møntenhed, der som den eneste blev udmøntet i Danmark i den tidlige middelalder. Der gik 192 penninge på en mark (i den tidlige middelalder dog 240) og 12 på en skilling.
Penning kan også være et flademål - se dette.