Periodisering er inddeling af historiens forløb i enkelte
epoker. Normalt er hovedinddelingen: Forhistorisk tid, antikken, middelalder og
nyere tid. Numismatisk er forhistorisk tid uden betydning, idet græske og
romerske mønter hører til antikken. Byzantinske mønter omtales derimod ofte
under denne periode, skønt den byzantinske mønthistorie først slutter med
tyrkernes erobring af Konstantinopel 1453, hvilket næsten er middelalderens
slutning.
Derimod regnes folkevandringstidens mønter til tidlig
middelalder. Man kan altid diskutere, om prægning af store sølvmønter (talere)
i slutningen af 1400-tallet skal tilhøre senmiddelalder, eller om dette skal
være starten på nyere tid.
Da de nævnte tre tidsperioder hver spænder vidt, har man
ofte brugt at foretage underafdelinger, der betegner stilmæssige afgrænsninger.
Græske mønter inddeles i arkaisk, klassisk og hellenistisk periode, og romerske
mønter inddeles i republikkens mønter, romerske mønter og sen romerske mønter.
I nyere tid findes ligeledes en lang række stilperioder, som
mønter og medaljer kan »hænges op på«, bl.a. renæssance, barok etc.
..