Perper: Hovedmøntenhed i Montenegro af samme værdi som den
østrigske krone (typen fra 1892).
1 perper = 100 paras. Under Nicholas I som
prins (1860-1910) er kun slået små værdier i para og en enkelt 1 perper i 1909,
men siden området blev ophøjet til fyrstedømme 1910 udsendtes 1, 2 og 5 perpera
i sølv og 10, 20 og 100 perpera i guld (Y: 8,10,12).
1910 er der på Den kgl. Mønt i Wien desuden præget specielle
10, 20 og 100 perpera i guld (Y:18-20) i anledning af Nicholas 50-års
regeringsjubilæum. I 1918 sluttede området sig sammen med de omkringliggende
stater under Peter I, og disse områder tog i 1912 navnet Jugoslavien.
..