Betegnelse for medaljer over ikke regerende personer i
anledning af disses jubilæer eller i erkendelse af deres indsats på det ene
eller andet område. Som oftest er medaljens ene side forsynet med et portræt af
vedkommende, medens den anden side skildrer noget af det, vedkommende er kendt
for. Tidlige personmedaljer var der ikke så mange af, og de personer, der da
blev gengivet, var ofte folk med tilknytning til regenten.
Efter industrialiseringen i 1800-tallet, hvor private
prægeanstalter slog sig op, er fremstillingen af personmedaljer gået frem med
stormskridt. Området har fået flere og flere samlere, og ofte medtages også
medaljer med portrætter af kongelige personer (Portrætmedaljer).
..