Piber

Allerede i det 5. årh. f.Kr. røg romerne af jernpiber, og før dem vistnok både ægypterne og de sydrussiske skythere. Først efter Columbus' opdagelse af Amerika høres om de lerpiberygende indianere, som havde lært piberygning af mayarne og aztekerne, der røg af Y-formede piber gennem næsen. Den ældste europæiske pibe har tilhørt Sir Walter Raleigh (1552-1618). Den findes på Dunhill museet London, og et etui med pibe og pibestoppere fra hans fængselstid befinder sig i Wallace Collection. De første europæiske piber var af ler og kridt, og englænderne havde monopol på fremstillingen i 1500-tallet. Engelske studenter ved Leiden universitet førte kridtpiberne til Holland, hvor de første blev lavet i Gouda o. 1625. 1650 lå her 500 fabrikker med en stor europæisk eksport. 1606 kom de første kridtpiber til Danmark. De kostede 1/2 mark pr. dusin. De tidlige kridtpiber havde lille hoved, og pibestilken var kort og plump. Mange stempledes med værkstedsmærke på hælen, den lille knop under pibehovedet. Efterhånden blev de elegantere i formen og fremstilledes i mange andre lande, bl.a. Tyskland, Frankrig, Danmark og Norge. 30-års krigens soldater bidrog stærkt til piberygningens udbredelse. I 1700-tallet fremkom de første piber af buksbom og nøddetræ. De bedste kom fra Ulm, der o. 1750 forsynede næsten hele Europa med træpiber. Efter porcelænets oprindelse blev det nye materiale også brugt til piber med langt rør af weichsel, bambus m.v. Omtrent samtidig opstod merskumspiben ved en ungarsk adelsmands tilfældige opdagelse af det hvide, skøre materiales egnethed til udskæring og rygning. O. 1810 begyndte man i St. Cloud i Jurabjergene at fremstille piber af lyngrod (fr. bruyère, eng. briar), siden det foretrukne pibemateriale. Foruden de allerede nævnte materialer har man brugt eller bruger sten, fajance, hjortetak og majskolber til pibefremstilling. Porcelænspiberne er tit festligt udsmykket med damer, jægere, soldater (til minde om soldatertiden), regerende fyrster og prominente personer. Ofte havde de låg at sølv eller andet metal. Den såkaldte skyttegravspibe, hvis glød ikke kunne ses af fjenden, siges at være en dansk opfindelse, brugt af soldaterne på Dybbøl i 1864.