Pibestopper af messing med lord Nelson 's profil. England, slutningen af 1700-tallet.
Siden 1600-tallet har man brugt p. skåret af træ og evt. med en metalplade nederst, formet af lertøj, stentøj eller hyppigst - støbt af messing eller bronze. Sølv var ikke så yndet, da det leder varmen for godt. I 1700-tallet fik man også p. af porcelæn. Stopperen har meget ofte en topfigur, hvad enten der nu er tale om hovedet af en konge, en populær person eller en hund. Man kunne dog også vælge at udforme p. som et dameben eller en tommelfinger. Der findes et utal af typer.