Pillekam - pillesignet - pillemaskine; det var altid noget af et problem for fortidens apotekere at få pillerne nogenlunde lige store, men det hjalp svært, da man i begyndelsen af 1700-tallet, antagelig i Nürnberg, opfandt pillekammen. Den består af en kam med tænder på begge sider, og på den ene side er tændernes mellemrum større end på den anden. Når man havde udrullet en tynd pølse - en såkaldt pillestreng - af det medikament, man skulle bruge, trykkedes kammen ned mod den, og der, hvor tænderne afsatte mærker, skar man strengen over.
Pillesignetet er blot en bredere kam, som for det meste kun har tænder eller takker på den ene side. Med den kunne man trykke mærker på flere strenge på en gang. Endelig omkring 1750 dukker de første pillemaskiner frem. De består af to sammenpassede plader, der begge er forsynet med riller og samlet i den ene side med hængsler, så de kan vippes mod hinanden. Man lagde så en række strenge på den ene plade og trykkede den anden ned imod dem, hvorved de blev skåret ud i passende stykker.
Indtil midten af forrige århundrede trilledes piller for det meste i hånden. Ganske vist var der i 1827 kommet en »rotundifikator« en mekanisk pilletriller - på markedet, men den vandt kun langsomt indpas.
De her beskrevne instrumenter er ofte skåret i hårdt træ, men man har dem også i messing, og de kan være med dekorationer, f.eks. mærket for det apotek, som de tilhørte.