Svensk ½ daler plåtmynt 1752 udmøntet under Adolf Fredrik
(1751-1771) i Avesta.
Plåtmynter (dansk: Plademønter). Enestående i europæisk og
svensk mønthistorie. At Sverige har haft meget lidt sølv, men rigeligt med
kobber, resulterede i, at man under dronning Kristina i årene 1644-45 begyndte
at udgive store og uhåndterlige betalingsmidler af kobber. Det var firkantede
eller rektangulære stykker af tykke kobberplader, som i hvert hjørne var
forsynet med regentens navnetræk og årstal, medens stemplet i midten angav
værdien, f.eks. ½ daler silf. mynt.
Angivelsen silf mynt (sølvmønt) betød blot, at metalværdien
af den mængde kobber, som plademønten var gjort af, modsvarede ½ daler i
sølvmønt. Den største plademønt havde værdien 10 daler og vejede derefter - 19,7
kg. Det er klart, at det var meget uhåndterligt, når man skulle gøre store
handler - og mangen en trillebør eller vogn har sikkert været læsset med disse
metalplader.
På trods af det ofte interimistiske udseende var der ikke
tale om nødmønter, men om en almindelig værdimønt. Oprindelig var vægten af 1
daler 1,97 kg, men den mindskedes lidt efter lidt og var 1715 på 0,76 kg.
Metallet var næsten altid rent kobber med undtagelse af plademønter, som
1714-16 fremstilledes af forskellige bronzelegeringer fra nedsmeltede kanoner.
I forbindelse med møntreformen 1776 afskaffedes
plademønterne, men man vedblev dog at producere dem til eksport indtil 1809,
idet de anvendte gamle stempler blev anset for en god varegaranti. Efter den
tid har kobbersmedene haft god anvendelse for det rene og udhamrede kobber, og
mange af plademønterne er blevet til hjemmebrændevins-anlæg. I dag kan der på
flere af disse kedler og hanke ses aftryk af stemplerne på de gamle plåtmynter.
Den 4. jan. 1987 blev ud for Sydafrikas kyst gjort et fund
på over 3200 plademønter stammende fra det danske skib Nicobar, der forliste 11.
juli 1783. Skibet var på vej til Indien med en ladning plademønter, der skulle
sælges som kobber.
Fra Danmark kendes kun et prøve eksemplar af en plademønt
fremstillet 1714 af møntmester Christian Wineke. Også Rusland forsøgte
1725-1727 uden held en produktion af plademønter. Disse kendes i dag mest som
novodels og andre forfalskninger.
Der findes i dag mange forfalskninger af de svenske
plåtmynter.
Lit: Bertel Tingström: Sveriges plåtmynt 1644-1776. En
undersökning av plåtmyntens roll som betalningsmedel, Uppsala 1984; Bertel
Tingström: Plate Money, The World's Largest Currency, Stockh.1986; Møntsamleren
1990 nr.1 s.18-23, 1990 nr.2 s·36-40 + 42.
..