plet (fra engelsk plate, plade) metal, overtrukket med guld
eller sølv. Et sandwich-arbejde, som i 1743 opfandtes af englænderen Thomas Boulsover. Plet består af et tyndt sølvlag, der er valset fast på en grundplade af messing eller kobber. Metoden vandt snart indpas, og der kom en stor produktion af pletterede varer i gang ikke mindst i Sheffield havde man en omfattende fabrikation. Af hensyn til materialets karakter kunne man ikke med held gravere i plet, fordi man herved ville skære sig gennem det ædle materiale og ned til det uædle - derimod har det ladet sig gøre at ciselere og opdrive.
Det ældste Sheffield plet er kun med en sølvside - senere lægges der sølv på begge sider af grundmetallet, og varen kan da være vanskelig at skelne fra gedigent sølv. - Mærkerne - og vægtfylden - er imidlertid forskellige. Varer af plet kan være med støbte pånittede sølvornamenter, nok så ofte har man dog presset dem op i tyndt sølvblik og fyldt dem med bly, som smeltedes i.
Omkring midten af forrige århundrede dukker det såkaldte elektro-plet frem. Her sker pletteringen ad galvanisk vej, og sølvlaget bliver langt tyndere end ved påvalsning. I påvalset plet er sølvet opblandet med noget kobber ganske som alt andet smedet sølv, og det har derfor en svag rødlig glans. På elektroplet er der intet kobber i sølvet, som derfor fremtræder koldt hvidt.
Man har fremstillet praktisk taget de samme genstande af plet, som før udelukkende fremstilledes af sølv. Ikke mindst de store ting som opsatser af forskellig art, lågfade og kandelabre, blev på grund af sølvets kostbarhed udført i plet.