por'tal (af latin porta, port) monumentalt udformet indgang
til bygning eller indhegnet område. I romersk arkitektur afsluttet vandret med
en på konsoller hvilende gesims, i triumfbuerne åbne rundbueportaler; i romansk
arkitektur afsluttes selve indgangsdøren vandret og mellem overliggeren og
rundbuen ovenover et tympanonfelt med relief; i gotikken spidsbue og over den
yderligere en spidsgavl og ofte udbygget baldakin; i renæssance og barok lige- eller
rundbuelukket portal med gavl båret af søjler eller pilastre.
Illustration: 1. romansk granit-portal, 2. tympanon, 3.
gotisk teglstens-pportal, 4. renæssance sandstens-portal.
Oprindelig en monumentalt udformet indgang til en bygning, men portal-motivet ses også anvendt til udsmykning af møbelflader, f.eks. i romansk tid, gotik, renæssance, barok og nyklassicisme. Ser man portal som fyldingsmotiv eller fyldingsramme, vil den ofte omkranse en figur, ligger den kun omkring en blank flade, er der nogen grund til at tro, at fladen engang har været bemalet med et motiv, som siden er gået tabt. I gotikken har man brugt spidsbue portal. - I de øvrige stilarter er portal rundbuede. Som møbeludsmykning kaldes den ikke sjældent en triumfbue.