Til servering af frugtgele, fromager, is og andre delikatesser brugte man allerede i slutningen af 1600-tallet særlige portionsglas. Ikke mindst i England var sådanne ret almindelige. Der er dog ingen fast type, blot må glasset være ret robust og stå solidt på bordet, når der skal spises af det med ske.
1700-tallets portionsglas er oftest med en meget kort eller rudimentær stilk, cuppa kan være konisk, men man træffer også en del eksemplarer, der kun forneden har denne form, og foroven hvælver ud i en skål. Foden er kraftig og ret bred, og der findes eksemplarer med en eller to hanke anbragt nærmest som på en kop. I forrige århundrede sker der en vis omvurdering af p. Man finder ud af, at en ret høj og slank stilk på en bred fod og en bred, flad skål foroven egner sig bedst til mange slags dessert og at de er lettere at komme ned i med skeen, dog fortsætter man også med den trindelte type, der imidlertid gerne forkortes noget, ligesom de to afsnit går blødere over i hinanden. P. forveksles ofte med champagneglas, men de mere typiske eksemplarer har alt for svært gods til, at man kunne tænke på at drikke vin af dem. I England kaldes p. også for jelly glasses.