Portrætmedaljer er betegnelsen for medaljer med portrætter
af enten kongelige personer (herskere) eller andre personer, offentlige som
private. Medaljer med de sidste omtales også som personmedaljer. Udformning af
portrættet kan enten være autentisk, dvs. realistisk, eller idealiseret og
forskønnet. I tilfælde af afbildninger af forlængst afdøde personer og
herskere, hvoraf der ikke kendes realistiske afbildninger, må man enten støtte
sig til eventuelle skriftlige kilder, eller man »opfinder« et portræt, som så
er holdt i tidens stil med hensyn til hår, hovedbeklædning etc.
..