Dobbeltkas af hidtil ukendt type, præget med andet
bagsidestempel end mønterne på fig. 2.
Porttårnmønt, porttårnkas, en 2 kas eller en dobbelt kas.
Det er en stor flot mønt, som vejer 7,83 g. Når man ser den og får den i
hånden, er man ikke i tvivl om, at det er en dobbelt kas.
Porttårnmønterne fra Trankebar er nogle af de almindeligste
blymønter fra Christian 4.s tid. På forsiden har de C4 og på bagsiden et
stiliseret porttårn. Billedet af porttårnet kan henvise til opførelsen af
Dansborg, men det kan også henvise til den gennemgribende restaurering af
Dansborg, som guvernør Willum Leyel lod udføre i 1644 og 1645.
Der findes tre størrelser af porttårnmønterne:
Fig. 2. Porttårnsmønt fra Trankebar, 1/2, 1 og 2 kas,
sidstnævnte er først dukket op for nylig.
½ kas 1 kas
ny 2 kas kendt 2 kas
ca. 2 g 3.6 g
7.83 g 7.6
g
Mønterne foreslås dateret til 1644-45.
½ kas, Den
lille porttårnmønt på ca. 2 g, som er den almindeligste blymønt fra Trankebar
under Christian 4.
1 kas, Porttårnmønten på ca. 3.8 g, som ikke er så almindelig.
2 kas, Den tunge porttårnkas på ca. 7.6 g, som adskiller sig fra 1/2 og 1 kas.
Den hidtil kendte tunge porttårnkas, 2 kas eller dobbelt
kas, er forskellig fra ½ og 1 kas. Den adskiller sig fra de andre porttårnkas
ved at den på begge sider har en lille cirkel (fig. 1).
Den nye tunge porttårnkas er også en 2 kas eller dobbeltkas.
Den er stempelidentisk med de almindeligste ½ og 1 kas, som man kan se på
billedet af de tre mønter.
Der findes muligvis endnu en porttårnkas. Den indiske
numismatiker Arumugam har oplyst at han engang har haft en meget stor
porttårnkas på ca. 40 g. Det kunne være et forsøg på at lave en ti kas af bly.
Det kunne måske også være et vægtlod til at afveje et bestemt antal mønter.
Det er vanskeligt sikkert at sige hvornår porttårnmønterne
er fremstillet. De har ingen årstal eller skibsnavne. Der er endnu ikke fundet
nogen overprægninger, som kan hjælpe os.
Vægten af mønterne kan måske hjælpe os. Gennemsnitvægten af
alle porttårnmønterne:
½ kas, 1 kas og 2 kas er 3,79 g regnet for en kas.
Ser vi på andre mønter fra Christian den Fjerde, ser tallene
for vægtene således ud:
Mønter op til omkring 1640 ca. 4 g.
Mønter fra 1644 og 1645 i gennemsnit 3,72 g.
Mønterne fra 1646 til 1648 i gennemsnit 3,41 g.
Vægtmæssigt passer porttårnmønterne således bedst med andre
blykas fra omkring 1644 og 1645.
Hvordan var situationen i Trankebar omkring 1644 og 1645?
Trankebar havde i en årrække haft en uheldig guvernør
Pessart. Han havde stiftet gæld overalt. Han havde siddet i gældsfængsel i
Masulipatam. I Trankebar var alt i forfald. Intet blev holdt ved lige og
moralen var meget lav. Rygterne om tingenes slette tilstand var nået Danmark og
man sendte Willum Leyel med skibet Christianshafn for at undersøge forholdene
og eventuelt afsætte Pessart.
I september 1643 nåede Christianshafn til Trankebar. Leyel
afkrævede Pessart regnskab. Pessart undslog sig; der fandtes formodentlig intet
regnskab. Pessart lokkede derpå Leyel med på en rejse langs Indiens kyst. Her
lykkedes det Pessart at slippe fra Leyel. Han ilede mod Trankebar, lånte flere
penge, udrustede et skib, tog alt af værdi med fra Trankebar og sejlede mod
Japan.
Da Leyel nåede tilbage til Trankebar 1. juni 1644 fandt han
Dansborg i en sørgelig forfatning; voldene var forfaldne, gravene var fyldt med
sand og affald. Pessart havde fjernet alt hvad der kunne fjernes: alle
brugelige kanoner, alle lette våben, alle forråd.
Leyel tog straks fat på at genopbygge Dansborg. I 1644 lod
han bygge en ny bro. Porthvælvningen blev repareret, og der blev sat en ny port
i. Vinduer og døre blev fornyet. Restaureringsarbejdet fortsatte i 1645. Ved
årets slutning kunne Leyel meddele kompagniet, at alle huse i fæstningen var
nyopført, kirken repareret, skansen sat i stand og forsynet med palisader.
Vægten af porttårnmønterne på 3.79 g for en kas passer godt
med vægte af andre mønter fra 1644 og 1645. Guvernør Willum Leyels
gennemgribende restaurering af Dansborg på samme tid peger også på at mønterne
kan stamme fra 1644 til 1645.
Der findes et par andre mønter som kan stamme fra opførelsen
af Dansborg. Det er mønterne med en grundplan af Dansborg på bagsiden. Den ene
har på forsiden RC4, den anden DA\ NSBO RG. (fig. 3)
Fig. 3. Kas, der dateres til tiden for Dansborgs opførelse.
Forsiderne har RC4 henholdsvis DANSBORG, bagsiderne, der er stempel-ens, har
Dansborgs grundplan.
En del tyder på at disse to mønter er de første mønter fra
Trankebar. De er de tungeste kas mønter fra Trankebar med en gennemsnitsvægt på
4.25 g. Typemæssigt adskiller de sig fra andre blymønter fra Trankebar. Der
findes en overprægning af TRANGEBARI på grundplan af Dansborg.
Det er derfor sandsynligt at mønterne med grundplan af
Dansborg er de tidligste mønter fra Trankebar. De kan stamme fra tiden for
opførelse af Dansborg. Porttårnsmønterne stammer sandsynligvis fra Willum
Leyels genopbygning af Dansborg i 1644 og 1645.
Lit.: (NNUM 7/1996 side 120-122)