Posthume mønter (svensk: Postuma mynt). Mønter med billede
eller navn af en afdød hersker. Som regel stykker kun præget kort tid efter
regentens død, eventuelt ind i det efterfølgende år, som en overgang til
efterfølgerens prægninger. Fra Danmark haves bl.a. et eksempel i Chr.4.'s 2
skilling 1648, som er præget efter kongens død 21. feb. og frem til 8. maj, da
Fr.3. underskrev håndfæstningen.
Endvidere kendes fra den danske koloni Trankebar en Fr.4.
(1699-1730) 2 fano med årstal 1731. Kongen døde den 12. oktober 1730, men inden
beskeden nåede ud til Trankebar, var man langt inde i 1731 og havde altså nået
at præge en mønt med dette årstal. Fra antikken - specielt romertiden - kendes
mønter med fremstilling af guddommeliggjorte kejsere eller kejserinder præget
efter deres død, hvor møntomskriften starter med Divo eller Divus for mænd og
Diva for kvinder (consecrationsmønter).
Fra Tyskland kendes dødsmønter, og desuden findes eksempler
på mønter, som af handelspolitiske grunde blev præget uforandret efter den
oprindelige prægeherres død. Det kendteste eksempel er nok de endnu i dag
prægede Maria Theresia-dalere med årstal 1780.
..