precisionism [pri'sisjonism] (engelsk), betegnelse for
amerikansk stilretning skabt i 1920erne med Charles Sheeler (1883-1965) og
Charles Demuth (1883-1935) som to af dens hovedskikkelser. Stilen er
karakteriseret ved klare, præcise linier og geometriske former, til tider også
brugen af ord og tal.