Proptrækker med guldhylster og agathåndgreb. England. 18. årh.
De ældste p., man kender, er fra renæssancen - de kaldtes iøvrigt dengang for flaskeskruer. Man skal dog være overmåde heldig for at træffe på en p., der er ældre end fra anden halvdel af 1700-tallet. Den overvejende del af p. er meget enkle konstruktioner med en skrue fæstnet til et tværgående håndgreb. Ret tidligt fandt man ud af, at skruen skulle være uden kerne, da den i modsat fald var slem til at flå proppen itu uden at få den op af flasken. Håndgrebet er af indlysende grunde helst enkelt, men der kendes talrige eksempler på, at man har misforstået dette og har udskåret det rigt.
I det sene 1700-tal og forrige århundrede tog udviklingen af p. for alvor fart - man konstruerede dem med bøjler, som støttede på flaskehalsen og med et kontra-skruesystem, der fungerede med en stor vingemøtrik. Man kunne så først dreje sneglen ned i proppen og bagefter ved at dreje kontra løfte proppen ud af flasken uanset hvor fast den sad - også sindrige vægtstangsprincipper kom til udfoldelse.