Det var i ældre tid ikke ualmindeligt, at man som husflidsarbejde udførte kombinationsstykker, der både kunne gøre tjeneste som tidsfordriv og som nyttegenstand. Et eksempel herpå er de bøgetræslysestager, som var almindelige på Lolland. Her er foden udført som fire hestehoveder hver med et ben, de samles krydsvis i et skaft med fire udskæringer og en lysepibe øverst. Det er let nok at skille sådanne stager, men ret kompliceret for den uindviede at samle dem påny. Tilsvarende stager har også været brugt andre steder i Skandinavien.
Puslestagen adskilt (LFS)