Nøgen barnefigur. Musicerende putti. Bronze. Frankrig, Louis Seize. Slutningen af det 18. årh.
putto, flertal: putti, (af latin putus, lille dreng) (italiensk putto = barn, i flertal putti), buttet nøgen barnefigur med eller uden vinger, opstået i Italien under renæssancen med antikkens eroter og gotikkens engle som forbillede.
Spædbarnsskikkelse uden vinger, optræder ofte i renæssancens, barokkens og rokokoens kunst - sjældnere i den nyklassicistiske.
Dekorationsmotiv af små, buttede nøgne børn, der forestiller engle, amoriner eller lignende, afbildet enkeltvis eller som en frise. Putto optræder første gang i romersk skulptur fra den hellenistiske periode og i malerier og mosaikker (Pompeji); motivet var meget yndet af renaissancens malere og billedhuggere.