En ejendommelig gotisk kandetype, som hovedsagelig brugtes inden for tysk område. Den har en ret bred fod med et højt skaft, på dette udbuger en kugleform - undertiden let fladtrykt, og den snævrer ind i en ekstremt høj, trang hals, foroven vider den ud i en mundrand, og den dækkes af et låg med gæk og lågknop. Hanken, som forneden er fastgjort til kuglen, og som foroven ender i mundranden, rar ikke sjældent forneden et gennembrudt trepas, medens den oventil buer ud i en håndbøjle. Typen, som brugtes til et stykke op i 1500-tallet, er normalt af bronze eller messing, dog kendes der også eksemplarer af tin, den anvendtes af laugene eller som velkomst på rådhuse etc.