Rådvedfundet er det danske møntfund fra Rådved i Vejle amt i
Jylland, hvor man 1976 stødte på resterne af en bronzegryde. Den stod med bunden
i vejret og dækkede over en lerkuglepotte fyldt med mønter. Ved siden af stod
en sortgodskande, der ligeledes indeholdt mønter samt en del dragtsmykker.
Fundet indeholdt 3311 mønter, hvoraf 25 var sterlinge, resten var tyske
hulpenninge. Fundet ligner Kirialfundet en del og menes nedlagt omkring 1368.
Lit: Danmarks middelalderlige skattefund, Kbh. 1992, Vol.II
s.159-164; Danefæ, Kbh.1980 fund 76.
..