Rörstrand, svensk fajance- og porcelænsfabrik grundlagt 1726
i Stockholm ved slottet Rörstrand.
Rörstrand (1726-). Produktionen på Sveriges første fajance- og porcelænsfabrik har næsten altid været kendetegnet at de lyse farver i dekorationen og en efterhånden høj kunstnerisk og teknisk kvalitet i de mange brugs- og prydgenstande, formet af gode kunstnere. Rörstrand har benyttet et utal at mærker, hvori selve fabriksnavnet indgik fra omkring 1760. På et vist tidspunkt omkring midten af 1800-tallet fremstilledes over 100 forskellige stel, hvoraf mange er blevet fremstillet til vore dage. De kendes stadig under de oprindelige navne (f.eks. Flydende blåt, Speranza, Japan, Iris, Linnea, Formosa, Sverige, Grøna Anna, Tessin m.v.).
Svensk fajancefabrik. Den grundlagdes 1726 af Johan Wolff, som netop havde været med til at grundlægge St. Kongensgadefabrikken i København, men var rejst ret hastigt derfra. Han havde ejheller heldet med sig i Sverige, og i 1728, et år før Rörstrand fik privilegium på fajancefremstillingen i Sverige, afskedigedes han. Han efterfulgtes af C. K. Hunger, en arkanist fra Meissen, som imidlertid allerede i 1733 forlod fabrikken. Den første svenske leder var Anders Fahlstrom (1740).
Rörstrand fajancefad med kæmninger og blomster i blåt. ca. 1770.
De tidlige Rörstrand varer var fajance dekoreret med blå underglasur farve. Man var påvirket af Rouen, Delft og tyske fajancefabrikker. Snart suppleredes den blå med en brunlig purpur samt de øvrige højildsfarver. Man gjorde megen brug af bianca sopra bianca dekorationer. Omkring 1745 slog man ind på en mere nationalt præget stil, og blandt dem, der gav mønsterudkast var arkitekten Jean Erik Rehn, som har æren for nogle af fabrikkens fornemste frembringelser. Blandt rokokoens kendte mønstre er »nordstjernen« hvor stjernen er anbragt på midten af f.eks. et fad eller en tallerken, alene eller flankeret af kartoucher med navnetræk, våbener etc. Kantdekorationen er tre kartoucher med palmetter afvekslende med tre kroner, og den forbindende ornamentik er lette svungne bladranker.
Hertil kommer et granatæblemønster, og der maledes jagtscener efter den franske kunstner J. B. Oudrys malerier. Ligeledes kinesiske blomster, naturalistiske blomster og rocailleværk maledes.
Udbudet af varer var stort - lågvaser, almindelige vaser, bakkebordsblade, opsatser, pragtfulde terriner med rige plastiske dekorationer og smørkrukker eller småterriner udformede som artiskokker, aspargesbundter, siddende fugle osv.
Blådekoreret rokoko-terrin, Rörstrand 1760
Fra 1758 indførtes muffelfarver, smukke omend i begyndelsen noget blege. Blandt de mere ejendommelige produkter var servicedele til supplering af importeret kinesisk famille rose porcelæn. Man kunne ikke lægge guld på, men klarede sig i stedet med en gul farve. Undertiden lånte man former fra genstande i andet materiale, f.eks. fra sølvtøj. En specialitet som kun kendes fra R. er fajance hvor der- er lagt højildsfarver uden påen brændt glasur. Det giver en fornem lidt pastelagtig kolorit.
I 1766 begyndte man at trykke motiver på varerne, og i forrige århundrede gik man videre med at trykke blå motiver under glasur efter engelsk forbillede.
Alt i alt kom engelsk påvirkning til at gøre sig meget gældende på Rörstrand I 1773 gik man således over til at eftergøre Wedgwoods engelske stengods i klassicistisk stil. Man kalder det »flintporslin«. Også andre engelske specialiteter, f.eks. basalt ware eftergjorde man med succes.
I anden halvdel af forrige århundrede arbejdede man en del med at eftergøre palissy arbejder, og man producerede ironstone china og benporcelæn.