ra'dering (af radere) tegning på vokslag på metalplade, som
nedsænkes i kemisk væske, så stregerne ætses ned i pladen, der derefter påføres
sværte, som aftørres, så den kun er tilbage i ridserne og derfra opsuges på
trykpapiret.
Radering: en kobberplade, som må være aldeles plan og
poleret, overgydes med smeltet voks eller asfalt, så den er helt dækket, derpå
kradser man et motiv i dækfladen, så man kommer helt ned til metallet - når det
er overstået, opbygges der rundt om pladen en lille vold af samme materiale som
dækstoffet; på den måde fremkommer der et lille bassin, hvori man hælder syre,
den vil nu via gennemkradsningerne komme i forbindelse med metallet, hvor den
ætser sig ned. Når man skønner, at ætsningen er dyb nok, hældes syren væk,
dæklaget smeltes af, og pladen bruges til tryk på linje med kobberstik. Radering
blev efter sigende opfundet af Albrecht Dürer (1471-1528). Se Grafik.