Rand (tysk: Rand, engelsk: Edge, fransk: Tranche) En mønts
rand er det omløbende stykke mellem for- og bagside. I ældre tid gjorde man
ikke noget særligt ud af randen. Et tidligt forsøg med randskrift haves i
franske prøvemønter fra 1577 præget i ring (tysk: Federring).
Først fra 1660'erne bliver det almindeligt at bruge et
randværk. Moderne mønter får en randstukning inden prægningen, der nu altid
foregår i præge-ring af hensyn til ønsket om en nøjagtig diameter.
Man har både på tysk og dansk tidligere anvendt ordet »kant«
om randen. Se Kant, eller Ringprægning.
Lit: NNUM
1951 s.157-59.
..