Raritetskammer eller raritetskabinet var i 1500 og
1600-tallet ofte en betegnelse for hertugers og kongers samlinger af
mærkværdigheder. Alle »rare«, dvs. sjældne sager blev samlet. F.eks. eksotiske
og ukendte dyr, zoologiske mærkværdigheder, ting man troede kom fra fabeldyr
som f.eks. »enhjørningshorn« (narhvalstand), sjældne sten og mineraler.
Dertil kom oldsager samt ikke mindst mønter, som tidligt fik
en fremtrædende plads i samlingerne. Senere blev de udvidet til at omhandle
malerier, glas, porcelæn etc., og mange samlinger kaldtes herefter for
kunstkamre. – se Kunstkammer.
..