Logo

Real.

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Der findes real som: 1: Spansk sølvmønt,  2: Den portugisiske real, 3: Den Nederlandske Real (Reaal, Regal)   Real.

Spanien, Philipp III (1598-1621): 8 Reoler 1620.

 

1: Spansk sølvmønt indført under Pedro I (1350-69). Mønten vejede 3,48 g og havde finheden 0,931 (11 dineros, 4 granos). På forsiden et kronet P. og en omskrift med religiøst indhold. På bagsiden et skjold med borg og løve for Castilien og Leon. Mønten prægedes også i Aragonien, Valencia og på Mallorca. Under Ferdinand V (1452-1516) udkom en 2 real, og efter samlingen af Spanien under Ferdinand og Isabelle indførtes efter 1497 tillige 4 og 8 realer. Sidstnævnte kaldes også peso. Med ordningen 1497 (Medina del Campo) blev alle tidligere møntsystemer suspenderet, og en ny enhed maravedis tog deres plads. En sølvreal var lig 34 kobber maravedis.

 

Med opdagelsen og erobringen af dele af Amerika kom realen til at spille en overordentlig stor rolle, idet der i de nye områder blev fundet og udvundet store mængder af både sølv og guld. Der blev etableret møntværksteder i nærheden af de store miner i Mexico, Peru og Bolivia, og i Mexico begyndte møntprægning i foråret 1536.

 

Den spansk-amerikanske sølvreal blev udmøntet med samme finhed som den spanske real, men designet var ikke det samme. Begge udgaver havde et kronet skjold på forsiden, medens de spansk-amerikanske havde de to Hercules-søjler samt mottoet: Plus Ultra som bagside motiv. Under Filipe V (1700-1746) nærmere bestemt i 1730-erne opstod typen med de kronede glober mellem søjlerne, og i 1770-erne kom portræt på forsiden.

 

Real.

Guatemala, Carlos IV (1788-1808): 8 Realer 1796.

 

1820-23 bestemtes at 8 reales de plata (Sølv) = 20 reales de vellon (billon). I Mexico erstattedes 1861 inddelingen af peso a 8 realer og real a 34 maravedis med peso a 100 centavos. Sidste sølvreal i Spanien prægedes 1864. Den vejede kun ca. 1,3 g.

Latinamerika holdt længere fast ved møntenheden real, som folk var kendt med, men med decimalsystemets udbredelse i midten af 1800-tallet gik det tilbage for denne. Sidste real prægedes af Guatemala 1912 i kobbernikkel. På Sardinien, som 1297-1720 var under spansk kontrol, har man, efter at øen kom under Huset Savoyen, brugt det gamle møntnavn real (reale) for 5 soldi stykket.

 

2: Den portugisiske real (reis) blev indført på samme tid som den spanske og kaldtes tornez efter gros tournois. Den var af vekslende finhed. Efter at Manuel I (1495-1521) havde indført tostaoen, blev kun præget kobber realer eller multiple heraf, de såkaldte vintem, der var af sølv. Omkring år 1600 var realen forsvundet. Da var man begyndt at regne med reis. Værdien i reis i romertal stod ofte på de mindre mønter.

 

Ved møntreformen 1836 fastsattes følgende:

20 reis = 1 vintem

100 reis = 1 tostao

480 reis = 1 cruzado

1600 reis = 1 escudo

6400 reis= 1 peca.

 

Reis som møntenhed holdt sig til republikkens indførelse 1910, hvor 1 escudo blev 100 centavos

 

Real.

Sydlige Nederlande, Brabani, Karl I (V) af Spanien (1506-1555): Real d'or u.år.

 

 

3: Den Nederlandske Real (Reaal, Regal) er præget 1487-88 af Maximilian. Det var en sølvmønt med vægt 7 g og en finhed på ca. 0.930. Desuden er præget en 14,91 g stor guldmønt real d'or. Ifølge statholder Leicesters dekret af 4.aug. 1586 er der udpræget en sølvreal, som en fortsættelse af philipsdaalderen. Den havde en vægt på 22 engels 13 azen (34,460 g). Schrøtter (s.551) angiver 34,025 g. Finheden var 0.833. Der er også præget 1/2, 1/20 og 1/40 real. For Hollandsk Ostindien er slået 8 realer i 1601 og 1602.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.956 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her