refek'torium (af latin rejicere, gøre ny, forfriske)
spisesal i et kloster. I et katolsk kloster vil refektoriet ofte være opført i
den sydlige del af klosterområdet og vil ofte være dekoreret med kalkmalerier
og udstyret med en pult, hvorfra der kunne oplæses opbyggelige fortællinger for
munkene eller nonnerne under måltiderne.
I ortodoks-kristne klostre er refektoriet ofte udstyret med
en ikonostas og et alter, så der kan foretages egentlige gudstjenester i
forbindelse med måltiderne.
Refektorium er også betegnelsen for et rum (ukrainsk
трапезная / trapeznaja, fra græsk τραπέζι / trapezi), som findes i mange
ukrainsk-ortodokse kirker bygget fra ca. 1600-tallet til og med begyndelsen
1900-tallet, særligt i de såkaldte vinterkirker. Det er et større, lavloftet
rum i kirkens vestlige del, som i vintermånederne benyttedes til gudstjenester
eller til møder og forsamlinger blandt landsbyens indbyggere. Efter refektoriet
følger derpå i østlig retning først kirkeskibet og dernæst alterrummet. I
refektoriet var ofte en ovn, og det var tilladt at sidde her og spise, drikke,
sludre og varme sig, før gudstjenesten gik i gang. Refektoriet havde således en
vigtig social funktion for landbefolkningen; det var her man mødtes og
udvekslede nyheder fra de små samfund under den strenge vinter, hvor hver enkelt
gård og familie ellers kunne være isolerede i adskillige dage eller uger, hvis
det ikke var for kirkegangen.