Regnbueskåle (tysk: Regenbogenschüsselchen). Folkelig
betegnelse for små skålformede keltiske guldmønter fra 100-tallet f.Kr. De er kendt
fra det sydlige Bayern, Bøhmen og op til Rhinegnene. Allerede i middelalderen
fandtes af og til sådanne stykker i jorden, og man troede, at de blev dannet på
det sted, hvor en regnbue ramte jorden. Derfor knyttedes en del overtro til
stykkerne, og de blev ofte båret som amuletter.
..