Religion i middelalderen

Religion spillede en vigtig rolle i folks liv i middelalderen. De fleste mennesker i Europa var katolikker. Det var ikke alle, der var dybt troende, men de gik i kirke på søn- og helligdage, bad bønner og gav almisser, fordi de håbede at få en plads i Himlen, når de døde. Adelige brugte en del af deres formue på at indrette smukt udsmykkede kapeller i deres borge, og de havde ofte flere præster, som de lønnede. Præster fik en god uddannelse. Nogle underviste sognets børn og lærte dem, at læse og skrive. Nogle borge ejede hellige relikvier. I Jarlen af Warwick's testamente (1369) nævnes "et kors af guld, hvori er indlagt en splint af det Hellige Kors". Adelsmænd betalte vedligeholdelsen af de sognekirker, der lå på deres jord. De gav også penge for særligt udvalgte begravelsespladser og for bønner, der skulle læses over deres sjæle, når de døde. Som så mange andre tog adelige på pilgrimsrejse til Det hellige Land. Ofte rejste venner og familie sammen. En pilgrimsrejse blev betragtet som en ferie. Folk overnattede i klostre eller på kroer langs rejseruten. Men en pilgrimsfærd . kunne også være farlig. Pilgrimme, klædt i den typiske pilgrimsdragt med bredskygget hat, kunne blive overfaldet af sørøvere eller landevejsrøvere.
De yngste sønner i en adelig familie gik ofte i kirkens tjeneste. Biskopper med mitra (bispehue) og bispestav, spillede en vigtig rolle ilandets ledelse. Bispestaven havde samme form som en hyrdestav. Ærkebiskoppen af Canterbury var Englands kansler, dvs., at han var rigets øverste administrative leder. Mange af adelen s kvinder blev nonner. Nogle endte som abbedisser, forstanderinder for nonneklostre.
Middelalderspil, der byggede på Bibelen, var meget populære. Skuespillerne spillede fx en scene med Adam og Eva i Paradisets have.