Rembrandt, Harmenszoon van Rijn

kaldet; holl. maler og grafiker (1606-69). R. regnes for den største hollandske maler og et højdepunkt i den vestlige kulturs bildende kunst. Efter en treårig uddannelse hos maleren Jacob Swanenburch forlod han sin fødeby, Leyden, og slog sig ned i Amsterdam (1632), hvor han giftede sig med Saskia van Uylenburgh og fik en række rige arbejdsår. Hans produktion omfatter landskaber, bibelske scener ("Jeremias sørger over Jerusalem") og gruppebilleder ("Nattevagten"). I 1642 døde hans hustru. Såvel i hans tegninger (grafik) som i hans malerier kan man spore en tiltagende melankoli; han søger endnu dybere ned i menneskesjælen; hans mesterlige portrætter fra denne periode hører til hans hovedværker (f.eks. "Manden med Guldhjelmen", "Brudeparret" og Selvportrætterne). R. var en af de første hollandske malere, som gik imod den italienske indflydelse. Den lykkelige kombination af indtrængende psykisk oplevelse og virtuos malerisk teknik lader ham forene virkelighed og fantasi på en meget gribende, ofte dramatisk måde, hvor farven spiller i stærke lys- og skyggekontraster. Hans budskab blev ikke forstået af hans samtidige, og han blev snart glemt. Først i XIX. årh. blev Rembrandt genopdaget.