Remedium: Betegnelse for lovlig afvigelse (tolerance) vedr.
en mønts vægt og finhed. Småmønter blev i ældre tid ikke vejet enkeltvis, men
blev justeret al marco, dvs. man konstaterede, om der af de udmøntede mønter
gik det antal på marken, som møntordningen bestemte. Den tolerance (remedium),
som møntmesteren skulle holde sig indenfor, kunne bestemmes på flere måder.
F.eks. fik en møntmester »et Qvint til fare«, hvilket vil sige, at den
udmøntede kølnske mark måtte veje et qvint (1/64 mark) mere eller mindre uden
fare for, at møntordningen blev overtrådt.
1607 tillod man i Danmark en møntmester et remedium på 2 gr.
(gren eller grän) pr. mark, hvad angik finheden. 2 gren = 1/144 mark = 1,624 g.
For bedre at have hold på møntmesteren bestemtes det ligeledes: »At næste
Udmyntning skulde giøres saa meget rigere som det foregaaende havde været for
armt«.
Hvad angik råvægten (skrot), ansøgte en møntmester på
Chr.4.'s tid om et remedium på mellem 4 til 8 stykker på marken ved småmønter.
Helt anderledes bliver kravet til nøjagtighed, når vi kommer længere op i
tiden, og da Danmark indførte guld 10 og 20 kroner, var remediet med hensyn til
finhed 1,5 promille og med hensyn til vægt 0,5 promille ved justering kilovis
samt henholdsvis 1,5 og 2 promille ved justering enkeltvis.
..