Logo

Remedium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Remedium: Betegnelse for lovlig afvigelse (tolerance) vedr. en mønts vægt og finhed. Småmønter blev i ældre tid ikke vejet enkeltvis, men blev justeret al marco, dvs. man konstaterede, om der af de udmøntede mønter gik det antal på marken, som møntordningen bestemte. Den tolerance (remedium), som møntmesteren skulle holde sig indenfor, kunne bestemmes på flere måder. F.eks. fik en møntmester »et Qvint til fare«, hvilket vil sige, at den udmøntede kølnske mark måtte veje et qvint (1/64 mark) mere eller mindre uden fare for, at møntordningen blev overtrådt.

 

1607 tillod man i Danmark en møntmester et remedium på 2 gr. (gren eller grän) pr. mark, hvad angik finheden. 2 gren = 1/144 mark = 1,624 g. For bedre at have hold på møntmesteren bestemtes det ligeledes: »At næste Udmyntning skulde giøres saa meget rigere som det foregaaende havde været for armt«.

 

Hvad angik råvægten (skrot), ansøgte en møntmester på Chr.4.'s tid om et remedium på mellem 4 til 8 stykker på marken ved småmønter. Helt anderledes bliver kravet til nøjagtighed, når vi kommer længere op i tiden, og da Danmark indførte guld 10 og 20 kroner, var remediet med hensyn til finhed 1,5 promille og med hensyn til vægt 0,5 promille ved justering kilovis samt henholdsvis 1,5 og 2 promille ved justering enkeltvis.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 1.685 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her