renæssance

renæssance [renæsangse] (fransk) betegnelsen brugt første gang af den italienske kunsthistoriker Vasari 1550: italiensk rinascimento, genfødsel d.v.s. af antikken; men først i almindelig brug efter 1850.

Illustration øverst: 1. plan og facade af palads, 2. gavl i hollandsk renæssance, 3. grundplan og snit af villa, 4. dragt.

I sammenhæng med den tekniske udvikling og økonomiske opblomstring i 1400-tallets Italien en vældig kunstnerisk udfoldelse finansieret af det nye kapitalistiske borgerskab med form-idealer hentet fra antikken, med tekniske eksperimenter og spekulationer over perspektiv og komposition og en ny saglig interesse for gengivelsen af det nøgne legeme og naturen. Arkitekten er ikke mere håndværker, men teoretiker og begrebet kunstner som noget andet end håndværker bliver til, interessen for den individuelle præstation og genidyrkelsen i voldsom vækst.

I Italien: tidlig renæssance 1420-1500, høj-renæssance 1500-1530, sen-renæssance = manierisme 1530-1600; i Fransk Louis douze 1480-1515; i England Tudorstil 1485-1558, Elisabeth-stil 1558-1625; i Spanien plateresk-stil 1480-1558; i Danmark ung-renæssance 1540-75, høj-renæssance 1575-1640.

Malet renæssanceskab fra ca. 1600. Det er antagelig udført af Mikkel van Groningen. (Rosenholm).

Betegnelsen kommer af det italienske rinacimento, som betyder genfødelse, og renæssance er da også en slags genfødelse af antikkens kunst. Den opstår i Italien omkring 1400, men det varer små 100 år, inden den når til Norden. Først omkring 1500 kommer den til Danmark, og en halv snes år senere til Norge.

I oprindelseslandet Italien havde man ungrenæssance fra ca. 1400 til ca. 1500. Fra 1500-1530 højrenæssance, og indtil ca. 1600 manierisme eller senrenæssance. I Frankrig begynder renæssance omkring 1480, og ungrenæssancen holder sig til ca. 1540. Her afløses den af højrenæssance, som igen går over i senrenæssance i 1580'erne. Den afløses så igen af barokken ca. 1620.

Tyskland har ungrenæssance ca. 1520-25, omkring 1575 går den over i højrenæssance, ca. 1600 i senrenæssance og 1630 igen i bruskbarok.

Norden følger stort set Tyskland, Norge er lidt forsinket.

I England har man Tudor-stil fra 1485-1603. Indtil 1558 må den nærmest betegnes som ungrenæssance, selvom den viderefører mange gotiske træk. Fra 1558 til 1603 regner man den elizabethanske periode, som er højrenæssance, og endelig fra 1603-49 jacobean, der i mangt og meget svarer til den europæiske senrenæssance. Det skal dog understreges, at den engelske renæssance i lighed med de fleste andre engelske stilarter på mange områder adskiller sig fra de kontinentale frembringelser.

I Spanien har man platereskstil ca. 14801560 og omkring 1630 går man fra senrenæssance over i barok. Den spanske senrenæssance er en del italiensk påvirket samt dertil influeret af maurisk kunst og kunsthåndværk. Den indtager en absolut særstilling inden for det europæiske område. Portugal, som tidsmæssigt følges med Spanien, er mere franskpåvirket.

Dansk skab. senrenæssance (bruskbarok), med udskæringer og rigt intarsia

Renæssance er i høj grad arkitektonisk betinget, og f.eks. i dens skabe, paneler, kisteforsider m.m. møder vi ustandselig konstruktioner mindende om antikkens arkitektur. Den tidlige renæssance er ofte en ret streng stilart, enkel i virkemidlerne og undertiden med ret udprægede gotiske træk.

I højrenæssancen holder man sig til antikkens skema, men gør formerne fyldigere og reliefferne højere. I senrenæssancen optræder maskeværk, bladværk etc. meget. Formerne afslappes, og hos figurer finder man ofte stærkt bevægede attituder. - Se manierisme.

I Tyskland, Danmark, Norge og - til en vis grad - Sverige, går man fra renæssance over i bruskbarok 1630-1660.