Reparation med hjælp fra solen
Midlertidig reparation af tag, bil eller båd klares let med en selvhæftende polyester-vædet lap af glasfiber. Lappen trykkes fast på utætheden, og i løbet af 15 minutter er den hård som glasfiber.
Huller og utætheder i stort set alle hårde materialer kan repareres midlertidigt med en ny polyestervædet »lap« af glasfiber.
Fibapatch, som materialet hedder, er beregnet til nødreparation af biler og både den kan redde en weekendeller en hel ferietur.
Men der er masser af andre muligheder for en nem og hurtig reparation. En Fibapatch-lap kan lukke huller og utætheder, og den kan holde løse, brækkede dele sammen, indtil en egentlig reparation kan gennemføres.
Få begrænsninger
Fibapatch holder ikke på »blød plast« som polyeten og polypropen, der ofte anvendes i plastbeholdere, plastslanger mv., men ifølge produktinformationen kan materialet fæstne på glasfiber og de fleste hårde plasttyper (som for eksempel pvc, polystyren og akryl) samt på beton og metal.
På beton, tegl, stål og glas hæfter lappen kun ordentligt, hvis underlaget primes med et tyndt lag Pally 413, som er en spartelmasse med samme ingredienser og egenskaber som Fibapatch.
Når det gælder reparation af andre materialer end glasfiber og polyesterholdig hård plast, anbefaler han, at reparationer foretages med en konstruktion, så Fibapatchmaterialet klæber på sig selv, fx med en lap på begge sider af det beskadigede emne.
På rør bør lappen nå hele vejen rundt om røret og lappe lidt over sig selv. Ellers tør han ikke stå inde for reparationens holdbarhed.
Gør Det Selv har ikke oplevet problemer med mate rialets hæfteevne. Vi har afprøvet det til tætning af bl.a. tagrender af plast og zink, og reparationerne har foreløbig holdt ca. et år, selvom lapperne kun er lagt oven påutæthederne. Det samme gælder vores erfaringer med reparationer af glasfiber.
Hurtig handling
Inden du går i gang med at reparere med Fibapatch, skal reparations stedet være tørt og renset for rust, støv, løs maling og fedt. Der skal slibes og gerne affedtes med en acetonevædet klud. Samtidig skal temperaturen være over 10 grader.
Fibapatch-lappen leveres i A4 størrelse (200 x 250 mm) og er svejset ind i en lys- og lufttæt alupose. Inden posen åbnes, skal du være helt klar til reparationsarbejdet, da hærdningsprocessen begynder, såsnart materialet kommer ud i dagslys.
Det er det ultraviolette lys, der får Fibapatch til at hærde. Hærdningen kan også klares med en UV-lampe, hvor dagslyset ikke når ind.
Alu-posen bør ikke åbnes i dagslys, medmindre du skal bruge hele Fibapatch-lappen. Ifølge fabrikken kan overskydende materiale sagtens gemmes i den originale emballage i op til et år - men det kræver, at materialet ikke udsættes for dagslys.
Vores erfaring er imidlertid, at materialet alligevel begynder at stivne straks, såmere end nogle timer kan det næppe gemmes.
Handsker og frisk luft
Brug plast- eller gummihandsker under arbejdet. Lappen er klistret og lugter af polyester med styren, der er usundt i større mængder. Sørg altid for god udluftning eller gør arbejdet udendørs.
Lappen har en beskyttelsesfilm på begge sider. Den skal blive siddende, mens lappen klippes til. Ved komplicerede former er det praktisk at klippe efter en papirskabelon.
Lige før lappen sættes på, trækker du beskyttelsesfilmen af undersiden. Tryk derefter lappen hårdt fast med fingrene eller rul med en metalrulle eller en flaske, sådan at eventuel luft presses ud mellem lappen og reparationsstedet.
På ca. 15 minutter i direkte sollys er lappen hård som glasfiber - så kan den yderste beskyttelsesfilm fjernes.
Efter en time kan du slibe og male lappen. Ubehandlet er den let transparent og i en grønlig nuance som tynd glasfiber.
Du kan lægge flere lag på om nødvendigt. Næste lap lægges efter 15 minutter, når beskyttelsesfilmen er fjernet.
Fibapatch fås i butikker, der forhandler bådudstyr.
Firmaet Watski/Herman Gotthardt, tlf. 45 76 40 11, oplyser om nærmeste forhandler.
Tagrender: I løbet af 15 minutter hærder reparationen i dagslys. Forinden er en beskyttelsesfilm på undersiden fjernet, og måtten er trykket godt fast. Efter hærdning fjernes filmen på oversiden, og efter en time kan du evt. slibe og male reparationen.
Det 1,5 millimeter-tykke reparationsmateriale klippes ud med en saks. Lappen har beskyttelsesfilm på begge sider, men er lidt klistret og lugter af polyester. Brug derfor plasthandsker under arbejdet og undgå dagslys.
Stærkere reparation
Fibapatch hæfter bedst på glasfiber og polyester. Fibapatch er kun 1,5 mm tykt, så det kan være nødvendigt med flere lag lapper. Husk, at hver lap skal tørre, før den næste lægges på.
Rør: Klip lappen så lang, at den når hele vejen rundt om røret og fæster på sig selv.
Flader: Sæt Fibapatch på begge sider af den hullede flade, så lapperne fæster på hinanden.
Brugernes vurdering
5,0
(
9
stemmer)
Siden er blevet set 3.073 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.