Udskåret rhinocerospokal med låg ca. 1650. Antagelig fra Det kgl. Kunstkammer (Nationalmuseet)
Gevæksten på næsehornets snude, den består ikke af ben, er ej heller hvad man forstår ved rigtigt horn, men snarest en tot sammenvokset hår. Hos kineserne har r. været - og er vist stadig - betragtet som et kraftigt afrodisiacum for mænd; dette har medført, at dyrene er blevet hensynsløst jaget, hvorfor de da også mange steder er udryddelsen nær. Afskrab af r. indtaget i vin var den almindeligste måde at drage nytte af midlet på, endnu bedre skulle det dog være at lade drikken stå nogen tid og trække i et drikkekar udformet af et r. - en luksus som dog kun de allerrigeste kunne tillade sig. Et sådant drikkehorn er altid pragtfuldt udsmykket med skæringer.
Også i Europa nød r. megen anseelse, det er dog tvivlsomt, om man her har betragtet det som et elskovsmiddel, derimod antoges det at stamme fra en art enhjørning og blev skåret til pokaler, fordi man troede, at disse ville røbe gift i en drik ved at lade den skumme op eller ved at udsvede en blodlignende væske på ydersiden. Ikke mindst renæssancens og den tidlige baroks fyrster betjente sig af r.-pokaler, som de lod overdådigt udskære af tidens fermeste kunstnere og dertil ofte indfattede i ædle metaller.