Rivejern med bagklædning qf træ og riveflade af messingblik med sømslåede huller (LFS).
I ældre tid, hvor det var væsentligt at udnytte alle rester i husholdningen, brugte man r., eller brødriver til at raspe de sidste hårde skorper på, så de kunne finde anvendelse i forbindelse med en eller anden ret mad. Det simpleste var at udsave en passende træplade med et håndgreb foroven og gennemhulle en messingplade med et søm, så der fremkom skarpkantede og takkede huller, blev den så formet i en bue og nittet fast til træpladen, havde man et fortrinligt r., og træpladen kunne måske endog udskæres, f.eks. som en mand med hoved, arme og ben. - Mere solide var dog nok r., hvor rivepladen var fastnittet til en jernramme eller en ramme af tykkere messingplade. Først ind i forrige århundrede bliver det almindeligt med r. af jernblik, og i slutningen af århundredet fremkommer de robuste, meget populære r. af blåemailleret jernblik - det såkaldte blå køkkentøj.
Rivejern (brødrive) med riveflade af messingblik med sømslåede huller og smedejernsbøjle (LFS)