rocaille [rå'ka.j] (fransk af roc, klippe):
A. stensætning med indmurede muslingeskaller og kuriøst
formede sten,
B. rokokoens usymmetriske muslinge (skallignende) ornament.
Asymmetrisk, muslingeformet, dekorativt ornament, som rokokoen er opkaldt efter.
Rokokoens hoved-ornament - en C-form udbygget på forskellig måde, ofte som ribben i et kålblad med bladfladen fligende ud, og ikke sjældent med gennembrydninger for at gøre konstruktionen lettere. Det er muligt, at ornamentet oprindelig er asiatisk. Man træffer også rocaille i bruskbarokken, men hvor den i rokokoen ofte er det asymmetriske element i en opbygning, f.eks. topstykke på en spejlramme, modsvares den i bruskbarokken altid af en spejlvendt rocaille.