Romersk kunst, i det gamle Rom; under stærk græsk
indflydelse, men med særlig interesse for portrættet overtaget fra etruskisk
kunst, som i det hele taget indgår som et aktivt element i romersk kunst.
Storslåede by-anlæg, torve, teatre, badeanstalter, broer og vandledninger med
anvendelse af den ægte buekonstruktion overtaget fra etruskerne. I Italien:
republikkens tid ÷510 - ÷31, Augustus' tid ÷30 - 14, kejsertid 14-375. I Frankrig,
Spanien, England, Tyskland, Nordafrika og Ægypten fra omkring ÷150.
Illustration: 1. snit og plan af enfamiliehus, 2. grundplan
af tempel, 3. lejekaserne, 4. plan og snit af rundtempel (Pantheon), 5.
togaformer.
Henimod IV. årh. f. Kr. viste sig de første tegn på en romersk kunst. Den hviler på en dobbelt arv fra de græske og etruskiske kulturer, men hurtigt udviklede den sit eget særpræg.
Arkitektur: Der skelnes mellem 2 former for romersk arkitektur: 1) Templer. 2) Militæranlæg og offentlige bygninger.
1) Templer: De romerske templer er direkte inspireret af de græske, fra hvilke de har overtaget søjler og arkitrav i dorisk, ionisk eller korinthisk orden. Men de er altid rejst på en forhøjet basis, podium, som er af etruskisk oprindelse.
2) Militæranlæg og offentlige bygninger: Det er især på dette område at romerne, som både var dygtige arkitekter og ingeniører, har vist deres originalitet og formåen.
Man brugte teknik og materialer, som var næsten ukendte for grækerne. Til tøndehvælvingen, overtaget fra etruskerne, tilføjede de krydshvælvingen og kuplen, som tillod dem at opføre enorme bygningsværker som f.eks. Pantheon. Endvidere brugte de en slags cement til sammenkitning af sten og mursten i bygninger og som underlag for veje, en metode, der har bevist sin soliditet i de mange bygninger og anlæg, der er bevaret til i dag. Her kan kun nævnes nogle få eksempler: Via Appia, som forbandt Rom og Brindisi, påbegyndt 312 f. Kr., akvadukter som Aqua Appia i Rom (I. årh. f. Kr.), Agrippa-termerne i, Tyskland (I. årh. f. Kr.), Caracallas-termerne i Rom (III. årh. e. Kr.) og amfitheatrene i Nimes (I. årh. før eller efter Kr.) og Colosseum i Rom, indviet år 80 e. Kr.
Billedhuggerkunst: Den romerske billedhuggerkunst var stærkt påvirket af den græske, og det er takket være romerske kopier, at man kender størstedelen af de antikke græske mesterværker. Men romerne videreudviklede, især inden for reliefkunsten, deres forgængeres stil med en udpræget sans for det realistiske, og deres motivvalg har f.eks. omhandlet Roms historie (Trajan-søjlen, Marcus Aurelius-søjlen, etc.), Inden for portrætkunsten tilførte de et helt nyt aspekt. Mens græske billedhuggeres ideal var det smukke, søgte de romerske at nå frem til den nøjagtige lighed og udtryk for modellens karakter. De arbejdede enten efter dødsmasker eller - for levende personers vedkommende - efter afstøbninger, og der kendes et stort antal yderst realistiske og livagtige buster af kendte personer eller kejsere (f.eks. de romerske portrætbuster på Glyptoteket i København).
Malerkunst: Maleriet gjorde sig først rigtigt bemærket henimod 11. årh. f. Kr., men havde da allerede nået et højt niveau, og viser de samme egenskaber som skulpturen. Til historiske scener og portrætter føjer sig landskabsbilleder, som afspejler romernes store naturglæde. De talrige fresker, som er fundet i Rom, Pompeji, Herculanum og Ostia bærer et hellenistisk præg og var inspireret af mytologien. Nogle af disse regnes for at være kopier af forsvundne græske originaler.
Mosaikker: I endnu højere grad end freskerne åbner de romerske mosaikker en mulighed for at skabe en ide om græsk malerkunst, som har påvirket begge kunstarter. To former blev brugt: opus tesselatum, geometrisk stil, og opus vermlculatum, billedlig stil, ofte kombineret. Mosaikkunsten blev først betragtet som en stor luksus, men blev i løbet af 1. årh. e. Kr. populariseret, og dens mange motiver: historiske, mytologiske, litterære eller populære (jagtscener, kampscener, gadescener, etc.), er en uvurderlig kilde til oplysning om romersk livsførelse. Mosaikkunsten, som er opstået i Alexandria, fortsatte over Rom og Byzans ind i den kristne middelalder.
Glyptik, Numismatik, Guldsmedekunst: På disse områder er romerne også påvirket af græske traditioner. Deres keramik, som er interessant ved den lokale teknik og dekoration, kan dog slet ikke måle sig med minoiske, hellenistiske og etruskiske produkter.