Logo

Rubel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rubel er en ukrainsk møntenhed, hvis navn antagelig er afledt af ordet »rubit« (skære, afslå, afhugge); idet man ofte skar stykker af de store sølvbarrer

Rusland, Katarina I (1725-1727): Rubel 1726.

 

Rubel er en ukrainsk møntenhed, hvis navn antagelig er afledt af ordet »rubit« (skære, afslå, afhugge); idet man ofte skar eller afhuggede mindre stykker af de store sølvbarrer. De kaldtes også grivna. Novgorod grivna gik også under navnet Novgorod rubel, der var lig to Moskva rubler. Deres vægt faldt med tiden.

 

1000 og 1100-tallet: 210-185 g, 1200 og 1300-tallet: 105-92 g, og 1400 og 1500-tallet: 70-61 g. Senere faldt de til 51-47 g, og under Peter d. Store faldt grivna rublens vægt fra 33 til 28 g. Som regnemønt (regnerubel) havde den værdien 100 sølv kopek. Rubelmønten blev indført relativt sent.

 

Et forsøg fandt sted 1654, hvor man overprægede udenlandske dalere. De var nærmest at betragte som nødmønter, og da arbejdet med udglødning og prægning var for stort, fandt man 1655 på at kontramarkere en række europæiske dalere med et lille rektangulært stempel med årstallet 1655 samt et lille rundt kontramærke forestillende en rytter med lanse. Disse kontramarkerede mønter, der skulle gå for rubler, kaldtes jifimki (jefimok). Heller ikke dette forsøg lykkedes, og mønterne blev erklæret ugyldige 1659. Først under Peter d. Store, der totalt omorganiserede møntvæsnet efter europæisk mønster, kom den første reelle rubel, og den fortsatte til vor tid. Den første rubel 1704, vejede 28,44 g og havde en finvægt på 24,89 g. Fra 1718 sank finvægten til 20,76 g, og i tidsrummet 1764-1915 var finsølvindholdet 18 g i de almindelige omløbsrubler.

 

I guld er 1 rubel sjældent udmøntet, hvorimod der er præget multipla som 2, 3½, 5, 7½, 10, 15, 25 og 37½ rubel. Af disse er der, specielt af 5 rubel mønten, præget store mængder i sidste halvdel af 1800-tallet. Den sølvrubel (stjernerubel), som socialisterne udmøntede 1921-22, og »arbejderrublen« fra 1924, indeholdt dog stadig 18 g fint sølv. Herefter klarede man sig med mindre møntenheder og pengesedler, og da 1 rubel mønten igen indførtes 1961, var den af uædelt metal.


Rubel betyder klods og var oprindelig en sølvbarre. Fra Peter den Stores tid svarede rubel til en daler med en finvægt på 25-26 g. I løbet af 1700-tallet mindskedes finvægten betydeligt, og i 1764 var den kun på 18 g. Rubel er stadig Ruslands højeste møntenhed, 1 r. = 100 kopek.

 


..


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.421 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her