rubin (af latin ruber, rød) rød ædelsten. Rubinen kaldes
også for "Ædelstenenes Dronning".
Stjernetegnet vædderens sten er rubin.
En rubin er den ædelsten som er den røde variant af
mineralet korund (aluminiumoxid). Den røde farve, som kan variere fra bleg
lyserød til dyb blodrød, skyldes indholdet af krom. Navnet stammer fra latin
ruber, som betyder rød. Naturlige rubiner er meget sjældne, men rubiner kan
fremstilles syntetisk. Store, perfekte rubiner (mørkerøde, klare sten) er både
sjældne og kostbare. De vurderes efter samme kriterier som diamanter og kan
være mere eftertragtede.
I Afrika, Asien, Grønland, Madagaskar og North Carolina er
der minedrift efter rubiner. De findes oftest i Myanmar (Burma), Kenya,
Madagaskar, Cambodja, Indien, Burma, Thailand, Afghanistan, Kina, Sibirien og
Sri Lanka.
Nogle rubiner, der er slebet runde, har et skær i stenen
formet som en stjerne med seks stråler. Disse stjernerubiner er særdeles
værdifulde, hvis stjernen er naturlig. Den kan kunstigt "skydes" i
stenen.
Mange sten, der bliver solgt som rubiner, er ikke ægte. Den
bøhmiske rubin er rosa kvarts, den sibiriske rubin er lyserød turmalin og den
amerikanske rubin er i virkeligheden granat.
Syntetiske rubiner bliver brugt til lejer i ure og
videnskabelige apparater. Hårdheden er 9 og massefylden 4.
Mytologiske betydninger og sammenhænge
Der findes en lang række legender om rubiner: i toppen af Den
hellige gral sidder en stor rubin. Rubinen med den røde farve helbreder
sygdomme i blodet og hjertet. Stenen beherskes af Mars, den røde planet, og
rubinen skal bæres på den kvindelige (venstre) side af kroppen, for at virke
ekstra godt. Den siges at give sin bærer fysisk skønhed og beskytter mod ondt
og fysisk vold.
I Oscar Wildes eventyr "Den lykkelige prins"
sidder der en rubin i prinsens sværdhæfte. Den får betydning for historien.
En uslebet rubin
En ædelsten, der tilhører korunderne. Det siges, at den perfekte farve skal være som dueblod, ellers går den fra lyserød til dybrød og brunrød. De fornemste rubin er dem fra Burma, stene fra Siam har oftest en mere tung rød farve, og stene fra Ceylon er for det meste blegrøde og urene i farven. Rubin har været kendt siden oldtiden, bl.a. af ægypterne og har en meget spændende kulturhistorie, den er altid blevet regnet for en af de fornemste ædelstene, og perfekte rubin selv af en meget beskeden størrelse er så sjældne, at de er kostbarere end fine diamanter af samme størrelse. Som smykkemateriale, til ordner etc. har rubin altid hørt til de foretrukne.
Rubin forekommer som stjernestene. Tillige kan der være »silke« i stenen, når den i en bestemt vinkel træffes af indfaldende lys. Undertiden er dens farve ujævn, skyet, og der kan optræde rutilnåle i den.