Rundstycke er betegnelse for en svensk 1 øre (i sølv) præget
fra 1522. I første halvdel af 1600-tallet ændredes navnet til »runstycke«, og
denne betegnelse blev i 1700-tallet overført på 1 øre K.M. (kobber mønt), som
også fik betegnelsen kopparrunstycke i modsætning til vitrunstycke, der
betegnede en hvid mønt, dvs. 1 øren i sølv. Der findes en række svenske kolonimønter
1663-74 fra Reval: 4, 2 og 1 øre, hvor værdibetegnelsen er angivet som 4R, 2R
og 1R, en forkortelse af det officielt anerkendte folkelige svenske navn
rundstycke eller runstycke.
..